FAQ - Ofte stillet spørgsmål

Kan jeg bruge dunken til at drikke postevand i udlandet?

Vores filter er fantastisk til at fjerne den stærke klorsmag, tungmetaller og kemikalier, som man ofte oplever i postevandet i mange sydeuropæiske lande. Det gør vandet velsmagende og fri for dårlige stoffer.

Dog en vigtig huskeregel: KLAR-filteret er designet til at rense vand, der i forvejen er mikrobiologisk sikkert (som kommunalt postevand). Vores filter fjerner ikke vira og bakterier. Rejser du i lande, hvor de lokale myndigheder direkte fraråder at drikke vandet på grund af risiko for bakterier i rørene (f.eks. i dele af Asien, Afrika eller Sydamerika), anbefaler vi, at du for en sikkerheds skyld stadig bruger købt kildevand, eller evt koger postevandet inden. (Husk dog at lade det køle ned, inden du hælder det i din KLAR-drikkeflaske).

Filteret: Holdbarhed og Funktion

Et filter holder typisk til 250 liter vand, hvilket for de fleste svarer til cirka 2-4 måneders normalt, dagligt brug. For at gøre det nemt for dig, tilbyder vi en abonnementsløsning, så du automatisk får tilsendt et friskt filter, præcis når det er tid til at skifte.

Hvordan ved jeg, at det er tid til at skifte filteret?

Når filteret begynder at være mættet med urenheder, vil du typisk opleve, at det bliver lidt sværere at suge vandet igennem, eller at vandflowet bliver langsommere. Nogle vil også kunne smage en lille ændring i vandet.

Fjerner filteret de gode mineraler fra vandet?

Nej, tværtimod! Vores 3-lags teknologi er designet til at målrette og fjerne uønskede stoffer som pesticider, kemikalier, tungmetaller og mikroplast. De sunde og naturlige mineraler, som din krop har brug for (som calcium og magnesium), får lov til at passere frit igennem.

Fjerner filteret kalk?

Filteret er ikke en ionbytter og er ikke designet til at blødgøre vandet. Det betyder, at den naturlige kalk i det danske grundvand stadig bevares, men vandet renses for kemikalier, dårlig smag og partikler.

Kan jeg bruge KLAR-dunken til varmt vand, kaffe eller saft?

Ja og nej. KLAR-filteret er udelukkende udviklet til at rense koldt eller stuetempereret postevand. Hælder du varmt vand, saft, sodavand eller kaffe i dunken mens filteret er installeret, vil det ødelægge filterets mikroskopiske lag og stoppe det til med det samme.

Ønsker du dog at nyde varme drikke såsom kaffe - skal du først fjerne filteret og sugerøret. Derefter fungerer KLAR Flasken som en termokande der holder din drik varm i flere timer.

Det samme er gældende hvis du ønsker at nyde kolde drikke som ikke er vand fra vandhanen. (F.eks. saftevand, sodavand eller andet). Fjern først filteret og sugerøret - nu fungerer KLAR Flasken som en termokande der holder din drik kold i op til 24 timer.

Må drikkedunken komme i opvaskemaskinen?

KLAR flasken tåler godt at komme i opvaskemaskinen, så længe du fjerner filteret og sugerøret først.

Vi anbefaler, at du vasker drikkedunken ofte. Du bør behandle den ligesom alt andet service og sørge for at vaske den regelmæssigt.

Vigtigt: Selve filteret må aldrig komme i opvaskemaskinen eller vaskes med sæbe! Når KLAR flasken skal vaskes, skruer du blot filter og sugerør af, skyller filteret forsigtigt under koldt vand, og sætter selve KLAR flasken i opvaskemaskinen.

Dunken er svær at suge af første gang - er det normalt?

Ja, det er helt normalt. Første gang du tager et nyt filter i brug, skal vandet lige have lov til at bane vej gennem de mange tætpakkede kulfibre. Efter de første par slurke vil vandflowet blive helt naturligt. (Tip: Du kan lade det nye filter ligge i blød i koldt vand i 5-10 minutter inden brug, så går det endnu hurtigere).

Hvordan fungerer filter-abonnementet?

Det er skabt for at gøre din hverdag nemmere. Når du tilmelder dig, sender vi automatisk et nyt, friskt filter hjem til dig så snart der er behov for at skifte.
Du slipper for at huske på det, og du er garanteret rent vand hver dag.

Er der binding på abonnementet?

Nej, slet ikke. Der er ingen skjulte vilkår eller bindingsperiode. Du kan til enhver tid sætte dit abonnement på pause, ændre leveringsintervallet eller opsige det helt via din kundeprofil.